Distriktet Xincheng (新城区)
30,13 km² (data fra 2019) · Areal 2019
Xincheng (新城区, Xīnchéng Qū) er den nordøstlige kvarterdel af Xi'ans murby, og det distrikt, der modtager besøgende frem for at imponerer på dem. Det dækker 30,13 km² — et tal fra 2019, og et af de mindste af byens tretten distrikter målt efter areal. Distriktsregeringen sidder i Xiyi Road (西一路街道), lige syd for murens nordport.
To ting bærer mest af identiteten. Det første er Xi'ans hovedbanegård (西安站) på Huancheng North Road 44: alle almindelige sovevogne, T-tog og regionaltog uden for Shaanxi ender her, nogle minutters gang nord for muren. Det andet er Jiefang Road (解放路), den lange nord–sydlige indkøbsgade fra klokketårnsområdet op til stationens plads — navnet blev ændret til erindring om Xi'an-hændelsen i december 1936, og gaden fungerer stadig som almindelig handel frem for som en turistgade.
Resten er roligere. Yongxingfang, madgaden lige inden for Zhongshan Gate (中山门, Lille Østport), og kunstområdet Dahua 1935 på Taihua South Road ligger begge i distriktet, og ingen af dem er på den vanlige rute.
Hvordan det faktisk er
Distriktet ser anderledes ud end resten af murbyen, og det skyldes, hvornår det blev bygget. Øst for klokketårnet løber gaderne i et regelmæssigt gitter, gadebanerne er brede, og huslinjerne lave og sammenhængende — Nybyplanen (新城计划) fra slutningen af 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne tegnede denne del af byen efter moderne tegnerlinjer. Vest for klokketårnet får du i stedet stræder, gårdskomplekser og brudte facader. Skarven over de fire kilometer er det mest synlige ved Xincheng.
Jiefang Road er distriktets ryg, og det er virksom handel frem for spektakel: stormagere, skobutikker, billige nudleboder, telefonreparationsstande og alt muligt andet. Den er travl på den måde alle kinesiske handelsgader er travle, ikke på den måde en seværdighedskvarter er travlt. Vil du have den gamle bys stræder og madkultur, korser du klokketårnet ind i Lianhu eller Beilin; vil du se, hvordan Xi'an faktisk handler, er det denne gade.
Det, Xincheng gør godt, er ankomst og afrejse. Det bærer stationen, metroskiftet på stationspladsen og et kort stykke mod øst til kunstområdet Dahua 1935. To ærlige advarsler. For det første er det ikke et aftenmål — efter cirka klokken 21 tynder disse gader ud, og maden værd at gå efter ligger vest for klokketårnet. For det andet er distriktet, på 30 km², lille nok til at krydse behageligt til fods; at behandle det som et sted, du skal køre taxi til for at nå, koster mere tid, end det sparer.