VISITXIAN

Den korte version

  • Verset lyder: Qínqiāng bù chàng hǒu qǐlái (秦腔不唱吼起来) — Qinqiang synges ikke, den brøles.
  • Qinqiang er en af Kinas ældste bangzi- (klap-)operaer — en stamform for meget af operaen i Nordkina.
  • ”Brølet” er sang med åben hals, båret fra brystet, født af at optræde udendørs for folkemængder på en blæsende slette.
  • Hør det gratis: amatørtrupperne (”zìlèbān”), der samles i parkerne langs bymuren, de fleste dage, hvis vejret tillader det.
  • Til den fulde opsætning er Yisu Club (易俗社) det hundredårige stamhus — teater og museum ligger i indre by.
  • Selvom opera ikke er din kop te, er parksessionerne ti minutter ren gadeteater — det gamle Xi'an, som mest levende.
01

Særtegnet

Sidste vers er det, man kan høre: Qínqiāng bù chàng hǒu qǐlái — Qinqiang synges ikke, den brøles. For et uforberedt øre lyder den første aria som en krigserklæring: en stemme på fuldt åbent spjæld, et klapbræt der hamrer takten, strygere der saver i kanten af deres register. Bliv stående et vers endnu, og arkitekturen toner frem under lydstyrken — et stift rytmisk skelet, en melodisk logik bygget til at nå over pladser og gader, og en dramatisk intensitet, som høflig sang simpelthen ikke kan levere.

02

Hvorfor brølet

Lydstyrken blev sat af geografi og teknologi. Denne opera er vokset op udendørs — tempelfester, høstscener, markedspladser — på en støvet, blæsende slette, for et stående publikum og uden forstærkning gennem det meste af sin historie. En hviskende kunst ville være død ved det første vindstød. Qinqiangs åbne-hals-teknik og den percussionsrige bangzi-ramme var overlevelsesakustik — og emnerne, slag, troskab, uret, sorg på fuld kraft, passede til leverancen.

Netop den ligefremhed gav den ”brøl”-verset: ved siden af den forædlede, hoffødte Kunqu eller Pekingoperaen lyder Qinqiang som selve løss-jorden, der råber — og Guanzhong tager det som et kompliment.

03

Hvor man kan høre den i dag

To niveauer. Gratis og næsten dagligt: amatør-zìlèbān'erne (”selvfornøjelses-trupper”), der slår sig ned i parkerne, der klamrer sig til bymuren — følg lyden af klappet, som regel om eftermiddagen: en eller to sangere skiftes med en lille instrumental kerne, publikum på bænke. Det er deltagende gadekultur på sit bedste; bliver du hængende, læg et par yuan i boksen.

Den fulde opsætning: Yisu Club (易俗社), grundlagt 1912, er det berømte stamhus — teatret i indre by spiller rigtige forestillinger, og det tilstødende museum fører dig gennem hundrede år af håndværket. Begge niveauer besvarer verset; parkversionen lægger eftermiddagslivet i det gamle Xi'an oveni som bonusspor.

04

Hele sættet

Der er alle otte — bæltenudler, grydelåg, chiliskåle, halve tage, døtre, der ikke giftes langt væk, hovedtørklæder, hukningen og ét pragtfuldt brøl. Oversigten over de Otte Særtegn stiller dem op i rækkefølge, med hver enkelt på én side, og hvordan hele sættet kan ses på én enkelt dagstur.

?

Spørgsmål, besvaret

Er Qinqiang virkelig Pekingoperaens stamfader?

Delvis — Qinqiang er en af de store stamformer i nordkinesisk opera, og dens bangzi-ramme gav frø til mange regionale operaer. Pekingoperaens slægt trækker på flere kilder, Qinqiang blandt de vigtige.

Hvornår spiller parktrupperne?

Typisk om eftermiddagen og tidligt på aftenen, de fleste dage med ordentligt vejr, i parkerne ved siden af bymuren. Der er ingen fast spilleplan — den pålidelige metode er at følge lyden.

Kan jeg holde af det uden at forstå kinesisk?

Parkversionen, ja — musikken, folkemængden og teatret i øjeblikket bærer dig. Til en forestilling på Yisu: tjek om der er overtekster til netop den forestilling.

→

Udforsk mere